tirsdag den 23. marts 2010

Nye småtterier


Til udstilingen i Holstebro, syede jeg to af mine egne mønstre i nogle andre farver end jeg tidligere har haft med.

Denne lille kurv så jeg på Håndarbejdsudstillingen i Middelfart. Jeg kopierede den efter hukommelsen, da jeg kom hjem.

søndag den 21. marts 2010

Jeg bander ikke, men ......

Jeg var en tur i Middelfart i går. Der var mange skønne ting at kigge på, og pungen blev også en del tyndere.
Jeg købte bla. opgraderingen til EQ6. Jeg glædede mig til at komme hjem og lege med mit nye legetøj, men der blev jeg godtnok skuffet. Jeg fik blot en fejl: min udgave af EQ5 kan ikke opgraderes. Nu står jeg og er 600 kr. fattigere, uden at jeg har fået noget ud af det. Jeg kan selvfølgelig ikke finde min EQ5. Den må være "sunket i jorden". Det er altså bare irriterende. Jeg må nok ud og investere i den fulde udgave, når pungen er kommet sig efter tabet af de 600 kr.

torsdag den 18. marts 2010

Harmoni

Pakke 4 er færdig

Alle fire udkomne pakker er lagt op. Det bliver spændende hvordan de skal syes sammen til slut. Jeg synes ikke der er meget, som kan passe sammen endnu.

lørdag den 13. marts 2010

Jeg er klar



Udstillingen i Holstebro blev lavet i aftes. Nu vil jeg igen køre til Holstebro, og forhåbentlig kommer der mange mennesker i løbet af weekenden. Der er mange ting at kigge på, så det er bestemt et besøg værd.
Jeg har lavet udstillingen sammen med min søster, som har smykker, og en god syveninde, som laver nye ting med gamle broderier.
Se mere om udstillingen i mit tidligere indlæg her

fredag den 12. marts 2010

Jeg er ved at være klar

Jeg har fået denne pude færdig til min udstilling her i weekenden. Den passer sammen med denne
Der er et par andre småting undervejs, men mon ikke jeg når det. Jeg har heldigvis fri i dag. Vi kører til Holstebro for at lave udstillingen her sidst på eftermiddagen. Måske ses vi.

tirsdag den 9. marts 2010

Udstilling


I hele næste weekend, udstiller jeg i Holstebro. Jeg er ved at få pakket. Det synes jeg altid er svært, for hvad skal jeg lige tage med. Jeg finder nok ud af noget. Også noget, som jeg lige synes, at jeg burde have haft syet inden. Godt at jeg har et par fridage sidst på ugen.

lørdag den 6. marts 2010

Strikketøj

Jeg har været igang med strikkepindene.
Jeg så opskriften på disse grydelapper i Ingelises strikkemagasin, og grydelapper kan man jo altid bruge. Mine gamle hæklede er ikke så kønne længere. Sjovt nok, har jeg aldrig syet ret mange grydelapper i patchwork. Det er måske blevet til 2 eller 3 par, og dem ejer jeg ikke selv.
Jeg fik egentlig strikket 3 grydelapper, men da jeg ikke var tilfreds med resultatet af den første, blev den trævlet op igen, og jeg har ændret lidt på opskriften. Bla. var ind- og udtagningerne ikke pæne. Udtagningerne er istedet for lavet i den yderste maske og indtagningerne blev lavet som aflukninger.