fredag den 22. juli 2011

Candy wrap

Jeg har forsøgt mig lidt med at lave candy wrap tasker. Det er langsommeligt tidsfordriv, men alligevel lidt sjovt at se, hvad der kan komme ud af meget få og billige materialer.
Det startede med en lille taske lavet af gavepapir, og lidt senere en lidt større lavet af et gammelt landkort fra Sverige. Her var papiret lidt kraftigt, så det blev en god solid taske.


Min datter har også selv lavet et par små tasker, men da hun så en stor taske på internettet, blev jeg alligevel sat på opgaven, da hun også gerne ville have sådan en. Her rakte hendes tålmodighed alligevel ikke helt. Den er lavet af gamle Anders And blade. Mål 32 cm høj og 45 cm bred.


Her kan du se størrelsen sammenlignet med et Anders And blad.

mandag den 18. juli 2011

Hannes DHU



Hannes lille sommerspøg er færdig. Det har været sjovt at være med, og jeg har jo også syet min DHU i to forskellige farver.
Den brune/hvide er blevet til en lille dug, og de rosa/grønne er blevet til 4 små dækkeservietter. Hanne havde givet mange muligheder for at bruge blokkene, og det er blevet til to meget forskellige resultater, efter det samme mønster.

Storforbruger af sytråd


... kan jeg da vist godt kaldes. I løbet af at par dage, har jeg syet adskillige meter sytråd op. Den røde rulle var helt ny, ligesom den sorte, da jeg begyndte at applikere mine 117 blomster til et tæppe på 2 * 2 m. Nu skal alle blokkene syes sammen, med endnu mere sytråd, og så skal jeg nok vise resultatet, når jeg når så langt.

fredag den 15. juli 2011

DHU 5

Hannes DHU har mange muligheder for anvendelse. Jeg har jo syet den i to forskellige farver, og den rosa skal blive til dækkeservietter.

 
 Den brune, bliver til en lille dug.


Nu er de begge klar til at blive quiltet. Det kommer nok i del 6.

mandag den 11. juli 2011

Tegn - klip - stryg - sy

Jeg har været helt alene hjemme i 3 dage. Resten af familien tog afsted fredag morgen, og jeg har så
hentet dem hjem igen kl. 3 i nat. De har været en tur i Tyskland til konkurrence med Skjern Garden, hvor begge børn er med.
Jeg har brugt mine 3 "fridage" på besøg, men hele søndagen var helliget sytøjet.

Jeg har brugt en masse vliesofix. jeg havde et stykke på lager, og derudover købte jeg 1 meter. Alligevel slog det ikke til, så jeg har stadig noget tegning og klipperi tilgode. Jeg overvejer om mit tæppe, så har jeg afsløret så meget, skal være endnu større, 2 x 2 m, for så skal jeg vist have mere end 1 meter vliesofix mere. Jeg nåede ikke at få syet ret meget, men forarbejdet er gjort, og mange blokke er klar til syning. Det skal måske være onsdag. når de lover regnvejr igen.

tirsdag den 5. juli 2011

DHU 4. del

4. del af Hannes DHU. Det bliver mere og mere spændende. Jeg gætter på noget aflangt. Evt. en løber, men der kan jo ske meget endnu.

fredag den 1. juli 2011

Endeligt nyt


Jeg kan endelig vist noget færdigt frem. Nu har jeg gået sygemeldt med mit knæ i 3 uger, og for første gang, har jeg brugt lidt tid ved symaskinen. Jeg har fået syet denne løber, fra det nyeste nummer af Quiltemagasinet. Den passer lige på sofabordet i sommerhuset.