onsdag den 25. april 2012

Heldige mig

Jeg var så heldig at vinde ugens gevinst hos Bali Quilt. I dag kom posten så med 2 ruller quiltetråd i nogle skønne farver og en pakke nåle til symaskinen.

mandag den 2. april 2012

En gæst på afveje

Ja, hvad den lavede her inde midt i byen, ved jeg ikke. Jeg fik noget af en forskrækkelse, da jeg skulle ud i mit syrum. Jeg havde ikke opdaget den, da jeg gik ind, men da jeg kom ud igen, og skulle låse døren, lå der et stort dyr nede i hjørnet og sov. Jeg syntes, at det var for stor til at være en kat, dem har naboerne ellers mange af i vores kvarter. Jeg puslede lidt ekstra, og da den løftede hovedet kunne jeg se, hvad det var.


Jeg har aldrig set en grævling før, og den blev pænt liggende, så jeg kunne nå ind og hente kameraet. Den løb sin vej, efter at jeg nok havde forstyrret den rigeligt.