fredag den 10. maj 2013

Nyt på hylderne

De, som følger med på Facebook har måske allerede set dem, men alle andre skal da også lige have en mulighed. 

Cool cats. Panel med katte og et par stoffer, der matcher dertil.

Romantiske blomsterstoffer

Alexander Henry stoffer. Bogreol og striber som matcher.

Batikker.

Hør/bomuld

og til sidst en lidt kraftig bomuldsstof fra Japan. Super flotte klare farver.

Alle ligger selvfølgelig under nyhederwebshoppen

søndag den 5. maj 2013

Glamour Inc

.... er en serie med sko og hatte i brune og blå farver.


Jeg har syet en toilettaske og en pose til sko eller undertøj.



Du kan finde alle Glamour inc stofferne her

Animal Stackers

er nu blevet færdig.
Tak for jeres forslag til lukkekant, men jeg har valgt at lave den samme farve som kanten. Det passer nok hvad min mand siger: Hvorfor spørger du, når du alligevel altid gør noget andet alligevel :)

Den er kommet til at se sådan ud.


Mønsteret til "Animal Stackers" kan købes i webshoppen Det samme kan mønstrene til andre farverige tæpper og ophæng fra Kids Quilts

torsdag den 25. april 2013

Nu skal der quiltes

Dette vægophæng er et af mønstrene på farverige børnetæpper, som jeg har i butikken.
Jeg har syet den meget lig originalen i shadowstoffer. knaphulsstingene er syet i hånden, og nu er jeg, efter lidt overvejelser om hvordan, klar til at håndquilte det.


Hvilken farve skal jeg vælge til lukkekanten?

onsdag den 24. april 2013

Tilbud

Resten af ugen, kan du spare 25% på alle BLONDELYNLÅSE



torsdag den 18. april 2013

Taskevejledning

Jeg har lige lavet en vejledning til denne hurtige taske. Måske har du lyst til at gå igang.
Alle materialer ligger i webshoppen. Du kan finde links til dem HER. God fornøjelse!


Du skal bruge:
40 cm stormønstret stof.
50 cm prikket stof
50 cm thermolam
1 sæt hanke
Magnetknap til isyning

Klip i stormønstret stof:   2 stk. 37  x 50 cm
Klip i prikket stof:           2 stk. 37 x 50 cm
                                   4 stk. 10 x 37 cm
Klip i thermolam:            2 stk. 37 x 50 cm
                                   2 stk. 10 x 37 cm

Læg de stormønstrede stofstykker sammen med thermolam, og hæft dem godt sammen.
Lav markeringer til læg, som vist her:

Fold, så markeringerne ligger over hinanden. Sy fra kanten og 1 cm ned.

Lav et Wienerlæg. Folden lægges ovenpå sømmen og syes fast med et lille sømrum.

Læg stoffet til linningen sammen med thermolam, og sy den på. Lav en stikning på linningen ca. 3 mm fra sømmen.

Sy begge sider at tasken på samme måde, og sy taskens sider sammen ret mod ret.
Fold bundens hjørner ud, og lav en markering 6 cm fra hjørnet.

Sy i stregen, og klip hjørnet af.

Sy foeret på samme måde, men lav en åbning i bunden til at vende igennem.
Sy taskens øverste kanter sammen ret mod ret.
Sy et par hanke på.
Den nemmeste måde, at sy disse færdigkøbte hanke på er:
Start med at sy det bagerste stykke på ved at stikke op og ned. Den er nu "riet" på. 

Sy hanken på på samme måde, og sørg for at ramme hullerne på bagsiden. Sy frem og tilbage igen. Sy et par ekstra gange i de øverste huller.

Sy en magnetknap i midt på linningen.

onsdag den 17. april 2013

Kosmetikpung

På Facebook er det lige nu meget populært at sy denne lille kosmetiktaske.
Dette er så min udgave af tasken.

Der ligger en film HER, Jeg vil mene, at den sagtens kan forstås selvom man ikke er en ørn til tysk.
Snitmønster ligger HER

Jeg har lavet lidt ændringer på mine mål, da jeg istedet for 1 cm sømrum har brugt inchmål og 1/4 inch sømrum.
Mine mål er:
Sidestykker: 2 3/4" x 6" - 8 stykker til yderste og 6 stykker til inderste fold.
Overdel: 9 1/2" x 2 1/2" - 2 stykker
Foer: 9 1/2" x 8" - 2 stykker + 2 stykker volumenvlies
Lynlås mindst 25 cm lang, men gerne længere.

Jeg har lige opdateret webshoppen med de sidste nye stoffer. Her er nogle af dem

Forklæder

Balistoffer

 Robotter


Extreme colors - en serie i flotte klare farver

Panel med 15 sommermotiver - Måske til din nye strandtaske?

Rolls med strimler a 2,5 inch. 40 strimler i de små ruller og 50 strimler i rullerne med Balistoffer

fredag den 12. april 2013

Det er super-nemt

Nu er det muligt at bestille pakker med fat Quarters, der passer sammen i webshoppen. De ligger allesammen lige HER Kig ind og bestil til dit næste projekt. Alle stofferne fås også i metermål. Bare søg på navnet.

Der er de sidste dage kommet rigtig mange nye stoffer ind. De ligger allesammen under nyheder.

Jeg har bl.a. fået 2 farver af en super blød bagsidestof, som bl.a. er rigtig lækker til babytæpper. Minkee er 150 cm bred og kvaliteten er 100% polyester.


onsdag den 10. april 2013

Update

Nu er det efterhånden ved at være et stykke tid siden, jeg skrev om nogle af de ting jeg er igang med. Se her
Tingene skrider fremad.
Jeg følger stadig med på den gratis BOM og får syet blokkene efterhånden som de udkommer. Mit lille vægtæppe ser sådan ud nu.

Jeg er begyndt at samle nogle af de ting, som senere skal syes på. Min Svigermor kom med lidt fra sine gemmere. Det var gemt i en gammel dåse. Jeg kan ikke huske, at man har fået vanille i metaldåser med skruelåg.

Mine bedstemorblomster er ved at blive syet sammen, men der er stadigvæk langt igen.

Der sker selvfølgelig også lidt indimellem, og denne dug er blevet syet i nogle nye farver. Du kan finde mønsteret og stofferne HER

HUSK! Kig også forbi webshoppen og se de nyeste tilbud.

lørdag den 6. april 2013

Tæppe

Jeg er lige blevet færdig med et lille tæppe. Det er monteret med 80 bomuld/20 polyester mellemfoer og bomuldsflonel på bagsiden.
Det måler 75 x 92 cm.
Det kan købes som MØNSTER eller som SYKIT.