søndag den 28. december 2008

Tænk positivt


Jeg er allerede færdig med juleløberen til julen 2009.
Jeg blev ikke færdig med den til i år. Det kan jo ikke betale sig at ærge sig over det. Den kan jo bruges næste år.
Mønsteret har været i Quiltemagasinet nr. 5/08. Jeg har været lidt "fantasiforladt". Jeg havde de samme stoffer, som er brugt i bladet, så jeg kunne ikke lade være med at bruge dem.
Det er Annaka der har designet den, og den falder helt i min smag, så hvorfor lave om på den.
Jeg er også i gang med en anden Annaka løber fra Quiltemagasinet nr. 4/08. Den skal også nok blive færdig til næste jul. Til den har jeg ikke brugt julestoffer, men jeg synes den er blevet julet alligevel. Jeg synes ofte, at der er for meget guld i de julestoffer men kan købe.

tirsdag den 23. december 2008

Julepynt

På bloggen kan det næsten se ud som om, at jeg ikke har fået lavet noget den sidste tid.
Jeg har siddet og hygget mig med at lave lidt til julemarked næste år. Når julemarkedet allerede er først i november, synes jeg det er rarest at sy lidt nu. Jeg er ikke så god til det med juleting i oktober. Det er indtil nu blevet til et enkelt juletræ, en masse hjerter og nogle juletulipaner.

onsdag den 17. december 2008

Oprydning

Jeg har fået ryddet op i mit syrum. Det var ved at være hårdt tiltrængt. Det er nu engang nemmere at "udfolde sig" når man kan se bordet, og alle ting ligger på deres plads.
Jeg fik også syet disse billeder færdige. De har ligget et stykke tid, hvor jeg har gået lidt til og fra dem. De endte med at se sådan her ud. De måler 40 x 40 cm.

søndag den 7. december 2008

Nisser


Det er ikke blevet så meget juleri i min sykurv endnu. Jeg har dog fået syet disse nisser. Dem var jeg simpelthen bare nødt til at få syet. Det er et mønster fra "Disa Design", der hedder "Santa trio". Den største nisse er ca. 67 cm høj. De er syet på maskine.

onsdag den 3. december 2008

Bakkeserviet


Det applikerede mønster er en kopi af det ene stykke stof. Jeg har tegnet det lille mønster større og applikeret det på med vliesofix. Det hele er syet på maskine, også knaphulsstingene omkring applikationerne. Den måler 30 x 40 cm. Stoffet har ligget et stykke tid. Jeg købte dem på nettet i troen at de var sort-hvide, men det er helt mørk brune i bunden.