søndag den 19. februar 2012

Tøfler, tøfler og flere tøfler

I vinterferien har vi været i sommerhus sammen med et hold gode venner. Ikke vores eget, men et lejet luksus sommerhus med swimmingpool, bordtennis, poolspil, bordfodbold, wii m.m.. Det var et super dejligt hus, og ingen behøvede at kede sig, da der var masser af aktiviteter til børn og barnlige sjæle.
Jeg havde taget garn med til 2 par tøfler. Jeg havde set, at en kollega havde strikket et par, og lånte opskriften, for at strikke et par til mig selv. Da datteren og svigersønnen så også ville have tøfler blev det et fereiprojekt.
Mine egne tøfler
Jeg nåede dog ikke så langt i første omgang. Vores venners børn kunne da også godt lige bruge et par tøfler, og vi fik fundet en garnbutik, og så var det de små størrelser der kom på strikkepindene. Str. 2 år og 10-12 år.
Mettes og Jespers tøfler

Her er så næsten hele tøffelfamilien. Der blev også til et par små restetøfler str. 2 år.
Min søn skulle også have tøfler, de blev filtet i aftes, og kom til at se sådan her ud. Farven er hans eget valg. Frisk!.

Så mangler jeg efterhånden kun at få smurt gummi på de tre sidste par store tøfler, så er tøffeloroduktionen vist slut.

Nu skal jeg igang med at få syet mine huse inden næste pakke kommer. Det er jo snart marts. De har også været med på ferie, men jeg har ikke nået at få syet noget.

5 kommentarer:

  1. Hold da op, du har vist haft travlt, og fart over strikkepindende. Det er blevet til nogle flotte tøfler. Kan godt forstå du måtte lave flere par.

    SvarSlet
  2. Sikke en vidunderlig familie, som du har. Der er ikke noget bedre og varmere end hjemmefiltede futter.
    Du har godt nok været flittig

    SvarSlet
  3. Sikke dog nogle lækre tøfler! Kan godt forstå, mange gerne vil eje sådan et par.
    Jeg får helt lyst til selv at nørkle sådan nogle ;-)

    SvarSlet
  4. Hej Helle
    Når du nu er igang og så hurtig...kan man så ønske ? ...
    Nej spøg til side ...jeg kan jo selv ...og har et par multi farvede på to-do listen :O)
    knus og go fornøjelse med Hannes by

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.