lørdag den 12. november 2011

Hvad er en UFO?

Jeg har ofte spekuleret på, hvorlænge en UFO (Un Finnished Object) er undervejs.Hvad er egentlig kriterierne for om noget er en UFO eller en langsom WIP (Work In Progress)?
Disse 2 puder har nok taget et halvt år, at få færdige. Det synes jeg egentlig er lang tid, for et par puder hovedsageligt syet på maskine. De startede vist som langsom WIP, men var ved at ende som UFO, da bundstoffet slap op. Endelig fik jeg bestilt en naturfarvet perlebomuld på nettet, men jeg synes ikke kvaliteten var den samme, som den jeg var begyndt med. Denne var alt for stiv. Så kom de til at ligge stille lidt igen. Så fik jeg bestilt stof et andet sted, og endelig i aftes kunne jeg sætte mine nye sofapuder på plads i sofaen. Jeg bor i et" U-land" (Vestjylland) hvad angår udvalget af patchworkstof, så derfor bliver der ofte handlet på nettet, men kvalitet og farver kan jo godt snyde lidt en gang imellem.


De er lavet med Dresden Plate linealen. De er syet på maskine og håndquiltet fast på bundstoffet.

6 kommentarer:

  1. Hvor er de altså fine dine puder:-) Jeg står selv og skal have syet puder engang i den nærmeste fremtid og her var jo lige lidt inspiration, dejligt :-)

    Jeg er helt enig med dig i, at vi desværre bor i et u-land, hvad angår patchworkstoffer, men også garn :-( Jeg handler også det meste i USA og Australien via nettet. Desværre er der jo 80 kr´s grænsen, øv, både i Norge og Sverige må de købe for 200 før told og gebyr, men det kommer jo nok aldrig til at ske herhjemme...

    Ha´ en super week-end:-)
    Annie

    SvarSlet
  2. Jeg synes noget er en UFO når man er gået helt i stå med projektet og har lagt det til side. Man ved godt selv når noget er en UFO, men heldigvis er jeg selv (helt ulig de fleste andre quiltere...) ret god til ikke at oparbejde UFO-er. Det kræver viljestyrke. Men stofmangel kan jo være et problem!

    SvarSlet
  3. UFO eller ej ..dine puder er blevet vildt flotte ....

    om DK er et u-land .... måske hvis man har været over-there og set :o)...

    knus og og lørdag ♥

    SvarSlet
  4. Heisann. Min definisjon på en UFO er når du legger fra deg et prosjekt som du ikke er ferdig med, og som du kjenner på hele deg at du ikke kommer videre med.. Det deilige er at det kan løsne - etter kort eller lang tid. Umulig å si:-)

    SvarSlet
  5. Rigtig pæne puder du har syet.

    SvarSlet
  6. Disse putene var lekre. Jeg kom hit fra Jørli's Syslerier og fant mye spennende! Så jeg har lagt meg til som følger.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.